Ville du kunne huske dine venners fødselsdag uden Facebook?

DEBAT: Jeg syntes, det er trist, at man skal have en Facebook-profil for, at kunne huske hinandens fødselsdage. Hvad ville man gøre hvis Facebook og andre sociale- medier ikke eksisterede. Det tyder vel på at man ikke har et stærkt forhold til hinanden, når man glemmer nogle af de vigtigste begivenheder.

Jeg kan jo heller ikke kunne huske alle mine venners fødselsdage, udover de tætteste. Vi mennesker kan selvfølgelig ikke huske alt, der bliver fortalt, men det betyder fx meget for mig personligt, at mine venner husker min fødselsdag, og når jeg får hilsner på min facebookprofil.

Forleden hørte jeg om en person, som fortalte, at han havde fødselsdag for et par måneder siden. De eneste personer der ønskede ham tillykke, var hans mormor og hans søster. Ikke nok med at hans venner havde glemt det, men også hans forældre. Han har nemlig ikke en facebookprofil, men bruger selv en god gammeldags kalender til at huske sine venners fødselsdage. Jeg synes, det viser at en internetverden har overtaget noget af vores hukommelse – og menneskeligheden idet hele taget.

Jeg har ondt af de personer, som ikke bliver lykønsket, men det kan vel godt ændres. Mit forslag til ændring er, at man skal være mere sammen med sine venner, og have et stærkere bånd til dem alle. Med det mener jeg, at kende til hindandens fødselsdage, hverdag eller lignende – også selv om de ikke bruger Facebook.


Tagged: ,



'Ville du kunne huske dine venners fødselsdag uden Facebook?' has no comments

Skriv den første kommentar

Vil du dele dine tanker?

Din Email vil ikke blive vist

Images are for demo purposes only and are properties of their respective owners. Old Paper by ThunderThemes.net

srv2