Drømmende gudstjeneste i Skt. Lukas kirke

En gudstjeneste man kan huske

Et par minutter i syv runger kirkeklokken taktfast og klart ud i aftenmørket, så der ikke er tvivl om, at noget lidt specielt skal til at begynde. Da man kommer ind af den store trædør, står en venligsindet kirketjener og siger: “Tag en bog og et papir”.

Når man går viderer og sætter sig, kan man høre folk småsnakke, og der dufter rent af sæbe. Når man kigger rundt, er der nogle runde lysekroner med alle lysene tændt, og selvom de stråler, sendes ikke meget varme ned til træbænkene. Langs siderne i loftet er der billeder af Jesus med noget i hånden  som ‘et lys eller kors’.

Der bliver sunget mange moderne sange

Da gudstjenesten begynder, rejser korpigerne med ens sort tøj sig op og synger “Tusinde af farver i mørket” (Rasmus Seebach). Bagefter begynder præsten at prædke om drømme. Lyden af præstens stemme er tydelig og breder sig længere og længere ud i rummet. Alle lytter, og der er så tyst, at man kan høre vinden bag de tonede ruder. Da koret begynder at synge igen, spiller klaveret en fælles salme. Det er, som om at alle slipper deres hæmninger og synger. Alle prøver i hvert fald på at synge.

Lidt længere nede af rækkerne sidder en kvinde, der nynner lidt skævt med, men ingen lader til at reagere. Teksten “Jakobs drøm” bliver læst op af kirketjerneren, oppe ved det store gyldne kors ved alteret, med små tegn og mønstere i centrum. Præsten begynder at prædke om drømme som livsåbnere.

Koret spiller “Riverside” af Agnes Obel, men denne gang synger de en af gangen, og den der skal synge, vender sig om. En af korets piger synger første vers, og en anden synger andet vers, de synger omkvædene sammen, så de vender sig alle sammen om. Da sangen slutter begynder musikken igen, fordi der skal synges fællessang (Nu er jord og himmel stille), som alle gerne gør.

Afslutning på en drømmende gudstjeneste

Aftenbønnen bliver herefter bedt med stilhed i hele kirken. Kun præstens stemme kan høres, da hun afslutter bønnen med en velsignelse, som modtages i stilhed af tilhørerne. Korets afslutningssang var “I have a dream”. Alle bryder ud i klapsalver, da de er færdige, og koret bukker sammen med præsten og pianisten.

Da menneskerne begynder at forlade kirken, fortæller præsten, Vibeke Houmøller,  “Det er vigtigt ikke at begrænse sig selv på grund af viden, men lade sig drømme en gang imellem”. På vej ned af altergangen mod udgangen, ser man det store træorgel med de mange sølvpiper. Ude i våbenhuset står der en lille flok mennesker, som man skal klemme sig igennem for at komme ud til den store trappe og hjem igennem efterårsmørket.


Tagged: ,



'Drømmende gudstjeneste i Skt. Lukas kirke' has no comments

Skriv den første kommentar

Vil du dele dine tanker?

Din Email vil ikke blive vist

Images are for demo purposes only and are properties of their respective owners. Old Paper by ThunderThemes.net

srv2