Reality-TV er et iscenesat konflikthelvede

Tilrettelæggerne af reality bruger fiktionskoder og virkemidler, hvilket skaber et helt fordrejet billede af den virkelige verden.

 

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg som teenager i en realitygeneration ofte har fulgt med i Tv3’s mange reality programmer.

Jeg har grinet af ‘Paradise Amalie’ og Gustav, samt alle de andre fra ‘For lækker til love’. Jeg har fulgt med i livet, hos familien fra bryggen, og følt mig godt underholdt af de iscenesatte konflikthelveder.

For alle disse programmer viser et ekstremt fordrejet billede af virkeligheden. Tilrettelæggerne afprøver de medvirkendes etik og moral og rykker grænserne for, hvad man kan tillade sig på TV. Dette gælder måske ikke uskyldige reality-dokumentarer, som ‘For lækker til love’ og ‘Familien fra Bryggen’, men mere gameshows som programmet ‘Fristet’.

Her skal en kvindelig deltager i programmet, som noget af det første, skyde en kalv i hovedet for at tjene 10.000 kroner til sit hold. Jeg var mildest talt målløs. For jeg er hverken vegetar eller dyrevelfærdsforkæmper, men det forager mig, at en kvindelig deltager skyder en kalv med det ene formål at lave underholdende tv. Tilrettelæggerne gør det i håbet om et øget seertal og deltagerne i håbet om opmærksomhed og selvfølgelig at vinde gamet.

Tilrettelæggerne udnytter de opmærksomhedshungrende medvirkende og ydmyger de respektive deltagere med fiktionskoder og virkemidler. De viser et fordrejet og uvirkeligt billede af den danske ungdom. De skaber stereotyper ved at klippe og ændre i det filmede materiale. De caster ikke ud fra, hvem der vil klare sig bedst i gameshowene, men efter hvem der er mindst begavet og på samme tid én, der har stor personlighed. De viser et ansvarsløst forhold til alkohol, sex og går kilometer over grænsen for, hvad der er etisk forsvarligt. Fiktionskoder ses i introen til Fristet, hvor hver medvirkende får sit eget symbol. Symbolet kunne foreksempel være en slange, som viser at man er snu og udspekuleret. Selvom man som seere ikke lægger mærke til de forskellige fiktionskoder, så lægger det alligevel en skjult holdning ind hos seeren. Derfor er det vigtigt, at specielt de unge seere bliver gjort opmærksom på, at fiktionskoder og virkemidler finder sted i reality, så de ikke får et helt forkert billede af, hvordan den virkelige verden er.

Jeg var mildest talt målløs. For jeg er hverken vegetar eller dyrevelfærdsforkæmper, men det forager mig, at en kvindelig deltager skyder en kalv med det ene formål at lave underholdende tv.

(Emma Halgaard Healey)

For Reality skaber idoler. Det viser en rundspørgen for Berlingske Research. Her svarer 25 procent af 520 15-19 årige unge, at de ser op til deltagere fra Paradise Hotel. Deres mod, selvtillid og evne til at score gør dem til rollemodeller, men det er rollemodeller, som hverken træder i karakter eller inspirerer til deltagelse i samfundet, og på den måde trænger reality-stjerner den danske ungdom op i et hjørne af dumme bemærkninger og uvidenhed, hvilket skaber et billede af en spejlblank generation.

Når alt det er sagt, kan jeg alligevel ikke lade være med at synes, det er sjovt, når ubegavede unge diskuterer, om det hedder ’mandshumanist’ eller ’mandschauvinist’. Reality er underholdende, så længe det ikke tager overhånd og skaber en realitygeneration, hvor 15-19 årige ser op til realitystjerner og tror, at reality er virkelighed, for det er det ikke.

tv3 sfb

TEGNING: Emma Healey


Tagged:



'Reality-TV er et iscenesat konflikthelvede' has no comments

Skriv den første kommentar

Vil du dele dine tanker?

Din Email vil ikke blive vist

Images are for demo purposes only and are properties of their respective owners. Old Paper by ThunderThemes.net

srv2